• Gratis levering til shop
  • Vi sender HVER tirsdag
  • Dankort + VISA/Dankort
  • MobilePay

Bladhvepse

Beskrivelse og livscyklus

Larver af bladhvepse forveksles ofte med sommerfuglelarver. De sidder ofte flere larver sammen i bladranden og gnaver, afbrudt med jævne mellemrum af små S-formede pisk med halen. Andre arter ser helt anderledes ud.

Bladhvepse er en samling af primitive årevingede insekter, der for en del arters vedkommende giver økonomiske tab for bl.a. frugtavlere, enkelte bær og en del prydplante-producenter. Det er ret plumbe hvepse, der lægger deres æg i planten, hvor den ret livlige larve gør den store skade. Dette sker ved, at de enten æder bladene, som de lever frit på, eller ved at lave miner i blade og stængel, eller ved at gnave sig ind og ødelægge frugten.

Larverne af bladhvepse kendes let fra larver af sommerfugle, der højest har 5 par gangvorter på bagkropsleddene. Bladhvepsene har 6-8 par gangvorter. Larverne af bladhvepsene kravler eller lader sig falde til jorden med frugten, hvorefter de graver sig ned i jorden for at spinde sig en kokon, hvori de overvintrer. Forpupningen foregår om foråret og er ret kortvarigt, før den nye hveps kommer ud.

Flere arter er interessante for en haveejer. Det er blommebladhvepsen , æblebladhvepsen (H. testudinea)pærebladhvepsen (H. brevis), flere rosenbladhvepse, stor stikkelsbærbladhveps osv.

Symptom

Kraftigt afløvede planter; ofte står kun ribbenettet tilbage.

 

Bladhvepselarver

Larve af bladhveps i pil

En anden type baldhvepselarver på tjørn.