• Gratis Fragt
  • Levering 1-5 dage
  • Dankort + VISA/Dankort
  • MobilePay

Stankelben

Beskrivelse og livscyklus

Stankelbenslarven er primært et problem i græsplæner, men kan også angribe forskellige afgrøder i køkkenhaven. I Danmark findes flere arter. Larven (se billede) er gråbrun og valseformet med en læderagtig hud og et mørkt hoved. I efterårstiden har de en størrelse på 1,5 -2 cm. I forårstiden vokser de sig store til en længde på 3-4 cm.

Sidst i juli klækker de første voksne stankelben, og flyvningen finder sted til ca. midten af september. I denne periode sker æglægningen. Det sker ved, at hunnen stikker æggene ned i jorden i fugtigt græs eller anden kort vegetation. En hun lægger 3-400 æg. Klækningen sker oftest i september måned, og de små larver begynder at optage føde. Det er i denne periode muligt at bekæmpe med 'Nematoder mod Stankelbenslarver'.

Larver, som overlever efterår og vinter, får et enormt fødebehov i løbet af forårstiden og gnaver stadig hovedsageligt af de underjordiske plantedele. I lune perioder, dvs. når jordtemperaturen er over 4 ºC og lufttemperaturen er over 10 ºC , kan de kravle op på jordoverfladen og angribe de overjordiske plantedele.

Symptom

Det er især larven som gør skade. Et angreb af stankelbenslarver kendes på, at planterne går ud eller ikke når at spire frem. Ved at undersøge de underjordiske plantedele ses et flosset gnav på rødder og rodspidser. I foråret kan der ved stærke angreb også konstateres gnav på bladene.

I græsplæner er det dog oftest fugle som krager og råger, der anretter den største skade. De er vilde med stankelbenslarver, og når de først får færten af dem, går de systematisk til værks med at "vende tørven" med næbbet.

 

Produkter mod Stankelben