• Gratis levering til shop
  • Vi sender HVER tirsdag
  • Dankort + VISA/Dankort
  • MobilePay

Mod Sørgemyg

Læs mere om sørgemyg her

Følgende produkter kan anvendes mod sørgemyg: 

Hypoaspis-rovmiden er velegnet til bekæmpelse af bl.a. sørgemyg i potteplanter. Rovmiden lever af mange forskellige skadedyr, som har ét eller flere udviklingsstadier i jorden. Rovmiden har god effekt allerede fra første introduktion, men da den kun tager stadier i jorden, og ikke voksne flyvende insekter, så kan det tage nogle uger, inden sørgemyggene bekæmpes. Effekten af bekæmpelsen kan øges ved at hænge gule fangplader op til fangst af de voksne myg.

Nematoder mod sørgemyg er mikroskopisk små rundorme, der inficerer og dræber sørgemyggens larver. Efter udvanding af produktet, søger nematoderne selv rundt i jorden efter sørgemyggens larver. Nematoderne bekæmper kun larvestadierne i jorden. Derfor vil der ikke umiddelbart ses en reduktion i antallet af voksne myg, men efter 2-3 uger vil antallet falde drastisk, idet den kommende generation af sørgemyg er bekæmpet i jorden. Effekten af bekæmpelsen kan øges ved at hænge gule fangplader op til fangst af de voksne myg.

Fangplader “Catch-it” kan anvendes i kombination med nyttedyr i bekæmpelsen af sørgemyg og andre flyvende skadedyr. Fangpladerne fanger de voksne sørgemyg, som flyver op fra planterne og sidder fast i limen. En pakke med fangplader indeholder 10 fælder. De kan hænges imellem planterne, sættes på en blomsterpind i potteplanterne e.l. Den gule farve er attraktiv for en lang række skadedyr. 

Klik på produkterne for mere info.

Mod Sørgemyg