• Gratis Fragt
  • Levering 3-5 hverdage
  • Dankort + VISA/Dankort
  • MobilePay

Gåsebiller

Beskrivelse og livscyklus

Gåsebillen (Phyllopertha horticola) er i familie med oldenborren. Den er dog primært et skadedyr på græsarealer og forekommer hyppigst i Jylland og på Fyn på sandede arealer. Den voksne gåsebille er ca. 12 mm. lang, rødbrun på bagkroppen og blågrøn metallisk på hoved og bryst. Den flyver i ca. 2 uger i store sværme på græsset i slutningen af maj/starten af juni. I denne periode lægger den sine æg i jorden under græsset.

I juli klækker larven, der er C-formet med et brunt hoved og 3 par ben. Larven er i slutningen af juli ikke mere end ca. ½ cm lang, grålig i farven og er lidt svær at finde. I løbet af august og især september vokser larverne til ca. 2 cm. og får en mælkehvid farve. Nu kan de gøre betydelig skade ved at gnave græssets rødder over. Herved opstår i september store områder med vissent græs, der kan hives af som et gulvtæppe. Under det visne græs ses larverne.

Effekten af biologisk behandling med nematoder ("NemaGreen"), har vist sig at variere en del, men hvis du vælger at behandle, er det meget vigtigt at behandle i starten af august. Grav derfor i starten af august 10-15 cm ned i jorden. Var der sværme af gåsebiller i juni, finder du næsten helt sikkert larver, og så er det med at komme igang straks. Venter du til engang i september, hvor du kan se, at græsset er ved at visne, får du ikke nær så god en effekt. 

Symptom

Fuglene er ofte de første til at opdage gåsebillelarverne i græsplænen. Allerede i august sidder de og hakker i græsset efter lækre larver og gør i den forbindelse ofte skade på græsset. I september/oktober begynder græsset at visne og kan hives af i totter eller som et helt gulvtæppe, fordi rødderne er gnavet over.

Produkter mod Gåsebiller