• Gratis Fragt
  • Levering 1-5 dage
  • Dankort + VISA/Dankort
  • MobilePay

Bladlus

Beskrivelse og livscyklus

Der findes flere hundrede arter af bladlus i den danske natur. De angriber stort set alle plantearter, men det er oftest ikke mere end en håndfuld bladlusarter, der angriber kulturerne i drivhuset og vindueskarmen.

Bladlus er oftest grønne men kan variere i farven fra grøn, rød til sort. De er 1-3 mm lange og oftest uvingede, men enkelte individer kan danne vinger. Bladlus suger plantesaft og sidder helst på undersiden af de nedre blade eller i topskud. Hvide huder på oversiden af blade afslører tit kolonierne af bladlus. Bladlusenens livscyklus er kompleks og varierer fra art til art. Men bladluskolonier, der observeres om sommeren, består typisk af hunner, som ikke behøver at finde en han til parring, og som kan føde levende unger (se foto). Disse formeringsmæssige fordele, gør bladlusene i stand til, at udvide deres kolonier ganske eksplosivt på kort tid. 

Symptom

Undersøg topskud og blade for bladlus eller hvide huder af døde bladlus. Ofte udskiller bladlus affaldsproduktet "honningdug", der danner en klistret belægning på bladene. Blade og topskud kan blive deforme som følge af bladlusenes sugen.
 

Produkter mod Bladlus

 

grøn bladlus

orange bladlus (ses hér føde levende unge).

bladlus på rose