• Gratis levering til shop
  • Vi sender HVER tirsdag
  • Dankort + VISA/Dankort
  • MobilePay

Dræbersnegle

Beskrivelse og livscyklus

Dræbersnegle kan blive op til 15 cm lange og varierer fra lys brun/rød til meget mørk i farven. Det er næsten umuligt at skelne dræbersneglen, eller den Iberiske skovsnegl som den egentlig hedder, fra den røde skovsnegl (Arion rufus). Begge arter tilhører "nøgensneglene" (da de ikke har noget sneglehus).

Dræbersneglene overvintrer som små snegle og kommer frem i februar/marts. Som voksne påbegynder sneglene æglægning i maj/juni. Udviklingen fra æg til voksen tager 4-5 uger i sommerperioden, hvilket vil sige, at der om sommeren og efteråret findes både meget store voksne og meget små nyklækkede snegle. I oktober dør de voksne og den nye generation af små snegle overvintrer gravet ned i jorden, i kompostbunker o. lign.

Fra februar/marts kommer de små larver frem igen og begynder at æde, men oftest lægger man først mærke til dem i juni/juli, når de er blevet større. Det er en god ide at behandle med Ferramol i efteråret samt allerede i marts/april/maj, da de små sneglestadier er meget modtagelige.

Symptom

Symptomer på snegleangreb er huller af forskellig størrelse jævnt fordelt på bladene. Det kan være svært at skelne deres gnav i bladene fra andre skadedyr, som f.eks. sommerfuglelarver eller jordlopper, men som regel er der et tydeligt slimspor, hvis det er dræbersnegle. Dræbernegle findes i fugtig jord og ofte er de mest fremme og gnave i blade om i fugtigt vejr eller om aften til næste morgen, da de ikke kan tåle udtørring om dagen.

Produkter mod Dræbersnegle