• Gratis levering til shop
  • Vi sender HVER tirsdag
  • Dankort + VISA/Dankort
  • MobilePay

MELLUSSNYLTEHVEPSE

MELLUSSNYLTEHVEPSE

235,00 DKK


Mellus-snyltehvepse er effektive til bekæmpelse af mellus, også kendt som "hvide fluer". Produktet indeholder kort med pupper, som hænges op i drivhuset eller hjemmet. Vælg mellem 2 varianter: 500 eller 1000 pupper. 



Mellus-snyltehvepse (Encarsia formosa) er små insekter på kun knap 1mm., der er effektive til bekæmpelse af mellus, også kendt som "hvide fluer". Produktet indeholder kort med ca. 100 pupper på hvert kort. Vælg mellem 2 varianter: 500 eller 1000 pupper. 

Brugsanvisning

  • Mellussnyltehvepsene leveres som sorte pupper limet på karton (foto).
  • Posen med kortene åbnes først ude ved de angrebne planter. Håndtér kortene varsomt, så pupperne ikke beskadiges. 
  • Hæng kortene op på planterne, så de hænger i skygge. 

Temperatur skal være over 18 °C ved anvendelse. 

Følg bekæmpelsen

I løbet af den første uge efter levering, vil snyltehvepsene forlade de sorte pupper ved at gnave sig ud igennem et lille hul. De sorte puppehylstre bliver siddende på kortet. De udklækkede snyltehvepse flyver herefter ud og leder efter larver af mellus, som de kan parasitere. Når snyltehvepsene har fundet egnede larver, så lægger de deres æg i dem (foto), og efter ca. 14. dage bliver de parasiterede larver sorte og dør. Senere vil der klækkes nye snyltehvepse fra disse sorte pupper. I de følgende uger, skal der helst komme flere og flere sorte pupper på planterne i forhold til antallet af hvide mellus-larver. Så kører bekæmpelsen efter planen.  

Mellus-snyltehvepsene lægger kun æg i de sidste larvestadier, og slår altså ikke de voksne mellus ihjel. De voksne mellus kan leve op til 4 uger, og vil derfor flyve rundt og lægge æg, selv om nyttedyrene er i gang. Det kan derfor være en fordel at behandle med insektsæbe, inden snyltehvepsene sættes ud. Der kan under bekæmpelsesforløbet også sprøjtes let med insektsæbe i toppen af planterne for at tage de voksne mellus. Disse kan evt. også støvsuges væk. 

Supplér bekæmpelsen med produktet Giftfrie fangplader og Swirskii-rovmiden. 

 

Kommentarer 0


Kunder der har købt dette produkt har også købt