• Gratis levering til shop
  • Vi sender HVER tirsdag
  • Dankort + VISA/Dankort
  • Mastercard
  • VISA
  • MobilePay

Toplettede Mariehøns, 100stk larver

Toplettede Mariehøns, 100stk larver

249,00 DKK


Mariehønen er et velkendt nyttedyr i de danske haver. Både voksne og larver af mariehøns er glubske rovdyr med en særlig appetit for bladlus. Produktet består af 100 larver af den toplettede mariehøne (Adalia bipunctata) samt en lille jutepose, som kan anvendes til f.eks. ophæng i buske og træer som er angrebet af bladlus. 


Model/Varenr.: 6046
stk.

Både larver og voksne af mariehøns er glubske rovdyr. De spiser alle stadier af bladlus og en enkelt mariehøne kan spise op til 100 bladlus per dag (!) og hermed hurtigt eliminere en bladluskoloni. 

De er gode at anvende i "hot spots" dvs. ved større angreb af bladlus i et afgrænset område på prydplanter, grønsager, krydderurter, frugt og bær samt diverse træer og buske i haven. Produktet leveres som 100stk larver* med en praktisk jutepose til ophæng i f.eks. træer og buske.

*larverne er nyklækkede fra æg i produktet, så de er som regel meget små ved ankomst. 

En larve gennemgår totalt 4 larvestadier og et puppestadium inden den bliver voksen. Den toplettede mariehøne er aktiv ved temperaturer mellem 13-35 ºC. Voksne mariehøns lever i 2-3 mdr men kan ikke forventes at blive på planterne. 

Brugsanvisning

  • Anvend 10-20 larver per plante. Larverne kan placeres direkte på bladene i bladluskolonierne eller i en bio box som hænges på planten.  
  • I buske og mindre træer anvendes 100-200 larver. Placér larverne i den medfølgende jute pose og hæng den op inde i træet. På større træer og på træer med mange grene anvendes flere larver og poser. 

Anvend større dosis eller gentag behandling ved meget store bladlusangreb. 

NB: Myrer reducerer effektiviteten af mariehøns. Anvend en limbarriere eller andet for at forhindre myrernes adgang til de angrebne områder. 

 

 

 

Kommentarer 2


  • Rettelse

    Anmeldt af

    Vil gerne rette min anmeldelse. Efter en god dialog, fik jeg tilsendt en ny æske med masser af liv uden omkostninger. De er sultne og efter 24 timer var der allerede stor forskel på antal af bladlus i min citron plante. Tak :)

  • Skuffende

    Anmeldt af

    Der var kun 2 larver i æsken. Ingen jutepose, så satte hele æsken ind i planten. Efter nogle dage er der stadig kun de 2, har gennemgået hele æsken med pap smuller, der er intet. Det er verdens dyreste 2 larver. Har skrevet en mail om dette, men har intet hørt tilbage, desværre. Nå, men håber de 2 klare hele problemet med mine bladlus.

Kunder der har købt dette produkt har også købt