• Gratis levering til shop
  • Vi sender HVER tirsdag
  • Dankort + VISA/Dankort
  • MobilePay

Smældere

Beskrivelse og livscyklus

Smældere (Elateridae) tilhører billefamilien. Oftest er det larvestadiet, der ses i jorden, når man graver i f.eks. køkkenhaven eller græsplænen. Larven er gul til brunlig med en glat overflade og kan blive op til 3-4 cm lang.

Den voksne bille lægger æg i græs om foråret. I løbet af de næste 3-4 år lever larven i jorden. Så længe der er græs på denne jord gør larven ikke den store skade, undtagen hvis der opbygges store bestande.

Skaden opstår først i det øjeblik, man beslutter at omlægge en græsplæne med mange smælderlarver til køkkenhave. Her vil smælderlarverne nu kunne gøre stor skade i primært kartofler og andre rodfrugter. Kontroller derfor evt. græsstykket for larver inden omlægning.

Der findes for nuværende ikke gode biologiske produkter mod smælderlarver.