• Gratis levering til shop
  • Vi sender HVER tirsdag
  • Dankort + VISA/Dankort
  • MobilePay

Trips

Disse små aflange insekter også kaldet tordenfluer, kolerafluer, gnavpander og meget andet, flyver om sommeren i store mængder efter gule og blå farver. De er bl.a. i erhvervsvæksthuse nogle af de værste skadedyr. Dog optræder de ikke så ofte i hobbydrivhuset. Hvis det gør det, er det som regel agurkerne, det går ud over.

Andre arter af trips som den båndede væksthustrips (se foto) kan af og til forekomme i importerede grønne planter i vindueskarmen eller udestuen.

Tripsene er som regel 1-2 mm lange, hvorfor der kræves en god håndlup for at se dem. De kan være sorte, gullige eller brune. Larven er som regel gul.

Symptom

Trips befinder sig bedst på undersiden af bladene eller i blomsterne, hvor de rasper af plantecellerne, så der forekommer lyse "ruder", hvor cellerne er døde (agurker).

Trips findes på mange blomster og på en del forskellige køkkenurter. I blomster kan der opstå hvide striber på kronbladene som følge af gnav i knopstadiet (se foto af gerbera).

På grønne planter kan den båndede væksthustrips forekomme. Når der er mange af dem, kan de ses på bladene ved hjælp af lup. Deres gnav giver bladene et medtaget sølvagtigt skær.

Produkter mod Trips