• Gratis levering til shop
  • Vi sender HVER tirsdag
  • Dankort + VISA/Dankort
  • Mastercard
  • VISA
  • MobilePay

SPINDEROVMIDER

SPINDEROVMIDER

Pris fra 235,00 DKK


Spinderovmider (Phytoseiulus persimilis) er det ældste kommercielle biologiske produkt mod spindemider. Ikke uden grund - rovmiderne er meget effektive under de rette forhold. De leveres i en flaske med 500 eller 2000 stk. fordelt i granulat (vermiculite). 



Spinderovmiden (Phytoseiulus persimilis) er et særdeles effektivt nyttedyr mod den almindelige væksthusspindemide. Rovmiderne er 0,5 mm. lange og rød-orange og leveres i en flaske med 500 eller 2000 stk. fordelt i granulat (vermiculite). Rovmiderne kan anvendes enten efter et angreb er konstateret eller de kan sættes ud forebyggende i kulturen, hvis man har erfaring med årlige angreb.

Rovmider anvendes primært i sommerhalvåret, men kan under beskyttede forhold anvendes så længe der er frostfrit om natten og minimum 16-17 ºC i nogle timer om dagen. Dog bør det i vinterhalvåret kontrolleres, at spindemiderne ikke er gået over i den rød-orange vinterform, da rovmiderne ikke tager disse 'dvale-hunner'. 
 
Brugsanvisning
  • Rovmiderne skal sættes ud så hurtigt som muligt efter modtagelse.
  • Kvalitetskontrol: Lad flasken med 500 stk stå ved stuetemperatur med bunden opad i 10-15 min. inden du sætter dem ud og kontroller, at der kravler nogle rovmider rundt på indersiden af flasken (de er meget små!). Flasker med 2.000 stk: lad den stå med låget opad i 10-15 min. i drivhuset inden udsætning og kontroller, at der kravler nogle rovmider rundt i låget, når du skruer det af. 
  • Flasken  med spinderovmider åbnes først ude ved de angrebne planter.
  • Flasken holdes vandret. Drej flasken forsigtigt så rovmiderne fordeles jævnt i granulatet. Drys små portioner ud på oversiden af bladene. Disse holdes evt. vandret et lille stykke tid, så rovmiderne kan løbe ud på planten. Hæng også flaske og låg på planten, så de sidste rovmider kommer med ud. 
  • Bemærk at rovmiderne også er yderst anvendelige udendørs på jordbær, hindbær etc.

Følg bekæmpelsen
Hver 3. dag undersøges bladene ved forsigtigt at vende disse og kigge på undersiden med en lup. Er der røde rovmider til stede, hvor man finder spindemider, så vil rovmiderne efter 2-3 uger bekæmpe spindemiderne. Rovmiderne trives i høj luftfugtighed. I varmt eller tørt klima kan rovmiderne hjælpes ved at overbruse planterne i løbet af dagen.

Når rovmiderne har spist alle spindemiderne og der ikke er mere føde tilbage forsvinder de af sig selv.

Kommentarer 0


Kunder der har købt dette produkt har også købt